Hjemmeside til rejsebureauer

UTravel er bygget til små og mellemstore rejsebureauer, der har behov for en fleksibel og mobiloptimeret hjemmeside - og kan fås som standard med eller uden eget design. Hvis du har behov for mere eller bare din helt egen løsning, kan vi også skræddersy hjemmesiden til dit rejsebureau.

Vi tager altid udgangspunkt i Umbraco - et dansk udviklet open-source CMS, der anvendes i både stort og småt regi verden over - hvor der nærmest ingen grænser er for mulighederne i at bygge en dynamisk og let vedligeholdt hjemmeside. 

Der er dog ofte nogle grænser for de økonomiske ressourcer, og derfor har vi bygget en fleksibel og prisvenlig løsning til rejsebureauer. Og fordi løsningen markedsføres til rejsebranchen, var navnet UTravel nærliggende. 

Vi har oprettet en demoside, hvor du kan se, hvordan indhold kan præsenteres. Og det er blot forslag! UTravel er nemlig bygget til, at du hurtigt kan oprette og/eller flytte indhold, oprette nye sider og hente billeder ind, der automatisk beskæres rigtigt på siden. Vi har udviklet en række byggeklodser, som du bruger til at opbygge din hjemmeside - og vi hjælper dig naturligvis godt i gang med undervisning og support.